Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024
Børnehuset Islemark
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4. Pædagogiske læringsmiljøer
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2025
5.1. Børnefællesskaber/Børns medbestemmelse
5.2. Fysisk og æstetisk læringsmiljø
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2. Det brede forældresamarbejde
7. Børn i udsatte positioner
8. Overgange
9. Lokalsamfundet
10. Evalueringskultur (dokumentation)
10.1 Gennemførelse af evaluering vinteren 2025
1. Indledning
I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud.
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.
Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
• Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
• At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer.
• Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
• Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil.
• Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
• At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
• At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
• At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
• At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
• At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
Børnehuset Islemark er et børnehus fuld af liv, med børn der leger og udvikler sig. Vi er et mellemstort integreret dagtilbud med 110 børn fordelt i to afdelinger. I vuggestuen har vi 4 teams, og i børnehaven har vi 3 teams.
Vi har til huse i en gammel bondegård med god plads til fordybelse, nysgerrighed og leg. Vi er beriget med tre forskellige legepladser, der hver især indbyder til forskellige former for leg og bevægelse.
Vi arbejder målrettet med pædagogik, leg og læring ved at skabe sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring. Vi giver således alle børn lige muligheder for udvikling.
Vi arbejder hver dag med at skabe læringsmiljøer der er sjove og spændende, så børnene har lyst til at være deltagende og lære noget.
Vi er optaget af at følge børnenes spor, og vi arbejder med bevidstheden om, at alle børn er naturligt nysgerrige, og lærer gennem positive relationer til os og børnefællesskabet. Vi er optaget af, med vores viden om hvordan børn lærer, hvordan vi kan hjælpe dem til at lære og udvikle sig.
Vi er optaget af ”mantraet” hver gang vi gør noget for barnet, som det selv kan mestre, så fratager vi barnet en udviklingsmulighed”. Det barnet kan selv, skal det selv, således at det oplever mening og mestring.
Ligeledes er vi optaget af mantraet ”den der handler får kompetencen”. Så med bevidstheden om børns forskellige deltagelsesbetingelser i læreprocesser, har vi fokus på deres deltagelsesmuligheder ved at arbejde struktureret, således at vi bedre matcher deres behov og kan være mere nærværende med børnene.
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
I børnehuset Islemark arbejder vi med at skabe det gode børneliv, hvor det at være barn er en værdi i sig selv, og i børnelivet skal der være plads, tid og ro til at være barn. Udgangspunktet er, at alle børn trives og udvikler sig, når de har passende udfordringer, ser mening og oplever anerkendelse og social samhørighed i forpligtende, rummelige og givende fællesskaber.
3.1. Børnesyn
Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn, hvor vores udgangspunkt er, at børn gør det bedste de kan, og hvis de ikke kan, må vi hjælpe. Den tillidsfulde og trygge relation er derfor afgørende for, at vi kan arbejde anerkendende med fokus på barnets potentialer.
Vi arbejder værdsættende og anerkendende, idet vi med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, tager ansvaret for barnets udvikling og dets udvikling ind i børnefællesskabet. Vores børnesyn tager derfor afsæt i en balance mellem individ og fællesskab, og dét, at vi har viden og fokus på, at de har gensidig indvirkning på hinanden. Vores børnesyn tager derfor også udgangspunkt i, at barnet øver tydelig indflydelse på vores pædagogiske praksis, og at de dermed er med skabere af egen læring.
Således kommer børnesynet til udtryk i vores pædagogiske praksis i arbejdet med 0-6årige:
• Vi møder hver dag barnet med nærhed ved at have øjenkontakt, være tilgængelig i børnehøjde og være opmærksom på barnets behov.
• Vi bruger vores krop til at yde både fysisk og psykisk omsorg, så barnet mærker nærhed og tryghed.
• Vi møder barnet med passende udfordringer.
• Vi accepterer den legitime perifere deltagelse.
• Vi har fokus på det enkelte barns behov og forcer, og understøtter dette ind i børnefællesskabet.
• Vi arbejder bevidst med at skabe gruppetilhørsforhold til barnets stue/gruppe/hus/afdeling
3.2. Dannelse og børneperspektivet
Børn har ret til at give udtryk for deres mening og har krav på at denne mening respekteres. Børn skal føle sig set og forstået og opleve at have en demokratisk stemme. Børn skal være aktive med skabere af deres egen læring og udvikling inden for rammer, som de voksne har ansvaret for. Der skal lyttes til børnenes oplevelse af, hvordan det er at være i dagtilbud. Hvordan er deres oplevelse af, om de mestrer, kan finde mening og hører til? Børns oplevelse af indflydelse er en tidlig del af deres dannelsesproces og af udviklingen af demokratisk forståelse.
Derfor arbejder vi i børnehuset Islemark med børnenes medbestemmelse. Vi er nysgerrige på deres tanker, følelser og perspektiv og arbejder pædagogiske med at følge børnenes spor.
I vores pædagogiske aktiviteter bestræber vi os på at opstille flere forskellige aktiviteter, således at børnene har flere valgmuligheder og dermed får muligheden for at være medskaber af egen hverdag. Børnenes medbestemmelse kan f.eks. komme til udtryk i valg af aktiviteter, men også hvis en gruppe børn ønsker at lege på stuen, mens resten af børnegruppen er på legepladsen, i dette tilfælde er det personalets ansvar at positionere sig, således dette kan blive muligt. Ligeledes kan børnenes medbestemmelse komme til udtryk, hvis et barn ønsker at spise frokost med en kammerat på en anden stue end barnets egen. Også i disse tilfælde respekteres dette ønske, så vidt det er muligt. Ligeledes arbejder vi med bønenes mestring og ret til medbestemmelse ved at understøtte børnenes sproglige og følelsesmæssige udvikling, så deres evne til at handle og tænke selvstændigt erfares og udvides.
Således kommer børneperspektivet til udtryk i vores pædagogiske praksis i arbejdet med 0-6 årige:
• Vi giver barnet udtryksmuligheder bl.a. gennem brugen af konkreter.
• Vi lader børnene deltage i oprydning, af- og påklædning, dække bord, osv.
• Vi lytter til, hvad børnene er optagede af.
• Vi hører, ser og anerkender barnets initiativ.
• Vi tager ansvar for, hvornår børnene har valg.
• Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres oplevelser.
• Vi anerkender børnenes følelser og giver plads til, at børnene kan udtrykke sig og sine behov.
3.3. Leg
Ligesom barnet har værdi i sig selv, har også legen værdi i sig selv. I Børnehuset Islemark anser vi legen som grundlæggende for understøttelsen af børnenes sociale og personlige udvikling. Det er i legen, at børnene afprøver sig selv, skaber nære relationer til andre børn og venskaber opstår. Legen har derfor en helt særlig værdi, og det kan være svært at blive en del af børnefællesskabet, hvis man ikke kan indgå i legen.
Vores praksis tager derfor udgangspunkt i en balance mellem den børneinitierede og den voksenorganiserede leg. Vi balancerer mellem de to gennem vores børnesyn og børneperspektiv, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, og dét, at vi positionerer os efter barnets eller børnegruppens behov.
Ligeledes er vi opmærksomme på, at den fysiske indretning, både ude og inde, er en facilitator for børnenes leg, fællesskab og fordybelse. Vi arbejder derfor intenderet med det fysiske rum, så der skabes plads til både spontan og organiseret leg.
Således kommer leg til udtryk i vores pædagogiske praksis:
• Vi strukturerer og organiserer legeområder.
• Vi har fokus på børnenes selvinitierede lege, og har fokus på, hvor vi positionerer os, hvornår vi skal trække os og hvornår vi skal bidrage.
• Vi organiserer lege, hvor børnene øver sig i at indgå præmisser, der er væsentlige i deres egen lege fx lege med regler, vente på tur, bruge fantasien.
3.4. Læring
I Børnehuset Islemark anser vi læring som en dynamisk proces, hvor barnet lærer i samspil med den omverden og de mennesker, de er iblandt. Vi er derfor særligt opmærksomme på, at vi som fagpersoner udgør et væsentligt læringsmiljø, og at vi skal være både fysisk og psykisk nærværende med fokus på både det enkelte barn og børnegruppen. Vi arbejder med at følge børnenes spor, da vi ved, at børn selv kan være med til at skabe læringsmiljøer. Det kræver, at vi er nysgerrige på børnenes initiativer og er opmærksomme på, hvad der interesserer børnene nu og her og følger børnenes spor. Ved at vi deler børnene op i mindre grupper, kan de voksne lettere følge børnenes spor, da det er her, den voksne kan være mere nærværende og derved nemmere kan få øje på de ting, der interesserer børnene. Med udgangspunkt i børnenes egne interesser og kompetencer tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter, hvor vi følger børnenes spor, for derved at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor børnene har de bedste muligheder for at udvikle sig. Vi understøtter det enkelte barns læreproces og tager udgangspunkt i det, barnet allerede kan. Vi møder barnet positivt, når det inviterer os eller andre børn ind i dialogen, relationen eller legen.
Vi har mange daglige rutiner i vores børnehus og her er vi optaget af muligheden for, at arbejde med børnenes egne læreprocesser og hvordan vi som voksne støtter børnene i deres udvikling.
I hverdagsrutinerne arbejder vi med det enkelte barns kompetencer. Her er der plads til gentagelser, at øve sig og udvikle sig med en nærværende voksen, der er klar til at hjælpe, hvis barnet har behov for dette.
I rutinerne har vi for øje, at se rutinen som en pædagogisk aktivitet. Målet i garderobe-rutinen er ikke nødvendigvis, at børnene skal ud og lege på legepladsen. Målet er f.eks. at øve børnene i, selv at tage overtøj på.
Således kommer læring til udtryk i vores pædagogiske praksis:
• Vi følger børnenes spor.
• Børnegruppen er udgangspunkt for de temaer og de dele af hverdagslivets læring, der vægtes.
• Vi har særlig fokus på børnenes selvstændighed.
• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns zone for nærmeste udvikling.
• Vi kvalificerer vores daglige rutiner.
• Barnet inddrages i de daglige rutiner.
3.5. Børnefælleskaber
I vores børnehus arbejder vi ud fra, at alle børn har en værdi i fællesskabet og vi italesætter, at vi har brug for deres hjælp i forhold til de små hverdagsrutiner. Dette er med til at give børnene følelsen af, at betyde noget for fællesskabet.
Børnene henter bl.a. selv madvognen i køkkenet og kører den tilbage igen. De hjælper med at dække bord, øse op og tørre borde af efter frokosten.
Således kommer leg og børnefællesskaber til udtryk i vores pædagogiske praksis i arbejdet med 0-6 årige:
• Vi støtter op om spirende relationer.
• Vi etablerer fysiske rum, for at gøre dem spændende for børnene
• Vi skaber tydelige rum for børnene.
• Vi leger i organiserede grupper.
• Vi arbejder inkluderende, så alle børn har en opfattelse af at være en del af fællesskabet.
• Vi skaber aktiviteter på tværs af teams.
4. Pædagogiske læringsmiljøer
Vi arbejder intenderet med dynamiske læringsmiljøer, hvorfor vi altid tilpasser hverdagen efter den aktuelle børnegruppe og deres behov. Vores læringsmiljøer bærer derfor præg af foranderlighed og fleksibilitet i overensstemmelse med vores børnesyn og børneperspektiv.
Et pædagogisk læringsmiljø indeholder indretning, relationer pædagogiske aktiviteter og rutiner. I Børnehuset Islemark arbejder vi med at skabe pædagogiske læringsmiljøer 7-17, og allerede fra morgenstunden er vi opmærksomme på relationen til barnet og måden, hvorpå vi møder barnet og dets forældre. Det er vigtigt for os, at barnet får en god og tryg aflevering med nærværende voksne, hvor vi gerne vinker med barnet, har tid til leg eller et kram, hvis det er det, barnet har behov for. Vi aflæser og imødekommer hele dagen børnenes behov.
Børn skal have muligheden for at udtrykke sig på forskellig vis i leg - derfor er der skabt plads til den vilde leg, hvor børnene kan gøre brug af motorikken samtidig med at børn, der har brug for afskærmning af forstyrrende faktorer, har mulighed for at fordybe sig i den rolige leg.
De forskellige afdelinger og teams er inddelt i forskellige mindre læringsrum, der giver børnene mulighed for fordybelse. Her kan den voksne gå foran, bagved eller ved siden af, alt efter børnegruppens behov. Læringsrummene er blandt andet konstruktionsrum, dukkekrog, læsekrog og bilhjørne mm. I læringsrummene har vi fokus på at være i øjenhøjde med barnet.
Til formiddag arbejder vi med organiserede læringsrum, hvor læringsprocessen vægtes højere end selve målet. F.eks. var der i vuggestuen planlagt en tur til søen for at fodre ænder. Da børnene kom hen til søen, var der en bakke som fangede børnenes interesse, og de begyndte at trille, gå-og løbe op og ned. Pædagogen valgte at følge børnenes spor og aktiviteten blev ændret til leg og udvikling af kropsbevidsthed på bakken.
Vi er bevidste om vigtigheden af, at børnene også får tid og mulighed for at bruge og styrke deres fantasi i det frie læringsrum. Som voksne er vi her observerende og deltager kun, hvis vi bliver inviteret ind i den børneinitierede leg.
Således kommer pædagogisk læringsmiljø til udtryk i vores pædagogiske praksis i arbejdet med 0-6 årige:
• Vi er rollemodeller, der smitter børnene.
• Vi har fokus på sammenhænge i løbet af dagen, fx fra stue til legeplads.
• Vi organiserer os, så vi er tilstede i børnehøjde.
• Vi er fleksible i vores pædagogiske tænkning.
• Vi skaber mobile legemiljøer.
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2025
Vi har i Børnehuset Islemark valgt indsatsområderne sprog og selvhjulpenhed i vuggestuen samt sprog og legekultur i børnehaven for perioden 23/25. Den pædagogiske læreplan er et dynamisk og processuelt arbejdsredskab, hvorfor indsatsområderne vil udvikle sig løbende i takt med det pædagogiske personales refleksioner og evalueringer samt udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer.
5.1. Sprog
Alle mennesker kan kommunikere. Vi gør det forskelligt og udvikler det over tid. Det er vores opgave at understøtte alle børn i kommunikationen og skabe de bedste rammer for at
alle børn udvikler deres sprog, så de med tiden forstår sig selv, hinanden og deres omverden.
Vuggestuen:
Som voksne skal vi understøtte det pædagogiske læringsmiljø, så børnene får mulighed for at udvikle deres evner til at kommunikere og med tiden kan sætte ord på deres behov og tanker i sociale fællesskaber.
Vi vil i den kommende tid have fokus på:
• At arbejde med turtagning og give tid og vente på børnenes svar, før vi byder ind igen, det være sig både ord, lyde og gestikulere.
• At hjælpe med at sætte ord på de ting, vi ser omkring os og gentage dem, det kan fx være til frugt, når maden deles ud, at vi fortæller, hvad vi skal spise, og gentager det hver gang vi deler ud til nyt barn.
• At følge barnets spor og kommunikere om det fælles tredje, og det der interesserer barnet med udgangspunkt i barnets perspektiv.
• At deltage i leg på gulvet, hvor vi kan have øjenkontakt og være nærværende.
• Fortsat at dyrke fortællingen gennem sang, bøger, historiefortællinger og leg med ord. Gerne med visueller eller fysiske billeder som fx gestikulere til sang, bøger med billeder og ”figurer” til fortællinger.
• At sætte ord på de ting barnet gør, og på det der sker i forbindelse med rutiner og generelt i de upåagtet faglige aktiviteter.
• At understøtte børnenes sprog med tegn til tale, vi udvælger fem tegn som vi starter op med. Fx ”mere”, ”tørstig”, ”tak for mad/færdig”, ”noget i bleen” og ”sove/træt”.
• At spejle børnene, italesætte og møde dem i både følelser og kommunikation.
Børnehaven:
Vi oplever generelt en stigning i antallet af børn med sproglige udfordringer. Dette gælder både udtale sprogforståelse. Vi oplever, at når vi samler os i store grupper, så bliver børnene forstyrret og mister koncentrationen, og dette resulterer i flere konfliktfylde børnefælleskaber.
Vi vil i den kommende tid have fokus på:
• Blive bedre til at følge børnenes perspektiv og børnenes spor, således at vi tør udfordre vores egne rammer, egen praksis, samt være opmærksomme på egen rolle.
• Fokus på at skabe mindre børnegrupper, samt have fokus på at skabe medbestemmelse for børnene, således at vi kan skabe deltagelsesmuligheder for det enkelte barn.
• Hvordan vi får dokumenteret medbestemmelse og evalueret på dette, samt være nysgerrige på, hvad det gør for børnene når de oplever deltagelsesmuligheder.
• Blive bedre til at samarbejde på tværs af stuerne, således at vi sikre en tidlig indsats i forhold til spirende relationer på tværs bl.a. med henblik på at lette overgange for børnene.
5.2. Selvhjulpenhed:
Vuggestuen:
I vuggestuen har barnet brug for mere støtte og vejledning i forhold til selvhjulpenhed og det at kunne og turde selv. Dette kan fx være at øve sig i selv at tage tøj på, selv spise med ske eller sidde på toilet. Med fokus på mantraet ”den der handler får kompetencen”, skal der skabes tid og rum, til at børnene kan øve sig ud fra egne nærmeste udviklingszoner og med voksne der skaber de gode rammer, så børnene kan øve sig med den rette støtte og guidning.
Vi vil derfor være særligt optaget af den upåagtet faglighed og skabe trygge rammer så børnene kan øve sig i mindre grupper – de skal mærke at der er tid og ro til at fordybe sig i opgaven. Vi er opmærksomme på at tingene skal tages i steps, så vi starter i det små og bliver trygge og derefter kan udforske og udvikle sig mere og mere. Vi skal huske at hver gang vi gør noget for barnet, som det selv kan mestre, så fratager vi barnet en udviklingsmulighed.
Vi vil i den kommende tid have fokus på:
• At gå ind/ud i mindre hold, så der er tid og plads til øve sig i at få tøj og sko af/på, selv ligge på plads i garderobe mm.
• At øve børnene i at sidde på toilet, når der skiftes ble på de større børn samt vaske hænder.
• At øve børnene i at spise med hånd eller bestik - selv prøve at smøre sit brød på rugbrødsdage, selv føre hånd/redskab med mad op til munden, selv rydde op efter sig efter maden.
• At øve børnene i at stille kop over på vognen, smide klud i skraldespanden. Øvelserne kan udvikle sig over tid til at smide rester ud i biospanden og stille tallerkener på vogn, og være med til at dække borde. osv.
• At øve børnene i at hjælpe til med oprydning på stuen/legepladsen, ligge legetøjet på plads i de rette kasser.
5.3 Legekultur:
Børnehaven:
Vi oplever, at flere børn er udfordret på at lege. Det er i deltagelsen i fællesskabet at barnet tilegner sig personlige og sociale kompetencer og det er gennem deltagelse i legen, at barnet udvikler deres fantasi, opbygger relationer og øver sig på at klare konflikter. Det er derfor vigtigt, at vi som voksne støtter op om - og er med til at udvikle barnets lege kompetence. Det er ligeledes vigtigt, at vi som voksne er deltagende og engagerede og vise vejen i legen og at vi sikre deltagelsesmuligheder for alle. Barnet skal møde en vekslen mellem børne- og vokseninitierede lege, således at vi kan støtte børnene i at udvikle deres lege-kompetence. Vi vil derfor fokusere på at opbygge en legekultur der understøtter og udvikler barnets kompetencer.
Vi vil i den kommende tid have særligt fokus på:
• Voksne til stede i legen samt fokus på hvordan vi som voksne positionerer os i forhold til at kunne hjælpe og guide børnene i deres legerelationer.
• Fokus på venskaber. Støtte op om børnenes relationer på tværs af stuerne samt inddeling i mindre grupper for at skabe bedre deltagelsesmuligheder for det enkelte barn.
• Fokus på fantasi. Følge barnets spor og tilrettelægge aktiviteter der bidrager til udviklingen af barnets fantasi og udvikle relationer til andre børn i børnegruppen.
• At skabe flere aktiviteter i uderummet med fokus på fællesskabet, så børnene får en oplevelsen af at være en del af noget.
For at skabe de bedste forudsætninger til udviklingen af en god legekultur, vil vi have fokus på at skabe nogle inspirerende legemiljøer, der inviterer til leg og fordybelse.
Derfor vil vi i den kommende tid også have fokus på det æstetiske udemiljø på legepladsen:
• Skabe mindre afgrænsede læringsmiljøer på legepladsen, som tilgodeser forskellige lege muligheder samt ro til fordybelse.
• Rydde op og ud i ting som ikke fungerer, så børnene møder et læringsmiljø der inspirerer til leg.
• Give børnene medindflydelse på skabelsen af legemiljøerne på legepladsen, så de føler ejerskab og oplever medbestemmelse.
6. Forældresamarbejdet
6.1 Samarbejde med Forældrebestyrelsen
I børnehuset Islemark har vi et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrebestyrelsen. Samarbejdet bygger på en åben og anerkendende dialog, hvor alle har mulighed for indflydelse. Vi lytter til hinandens synspunkter og debatterer i en god tone. Bestyrelsesmedlemmerne skal være loyale over for de fælles beslutninger, der træffes. Bestyrelsesmedlemmerne er forældrevalgte og skal formidle og repræsentere den samlede forældregruppe, og ikke egne eller enkelte børns interesser.
Det er forældrebestyrelsen formål at debattere samt godkende eller beslutte de overordnede principper, der vedrører Islemarks økonomiske ramme og pædagogiske mål. Et princip er en ramme eller et styringsredskab der angiver i hvilken retning vi som børnehus skal bevæge os, men det angiver ikke på hvilken måde, vi skal gøre det. Hvordan principperne udfoldes er personalets og lederens ansvar.
Forældrebestyrelsen i Børnehuset Islemark er meget engagerede og arbejder hele tiden på, i samarbejde med personale og ledelse, at skabe det bedste læringsmiljø og børneliv. På bestyrelsesmøderne evaluerer vi bl.a. det årlige forældremøde med henblik på eventuelle forbedringer. Som personale og ledelse er vi nysgerrige på, hvad forældrene har brug for, at disse møder indeholder. Bestyrelsen planlægger bl.a. forældrearbejdsdage mm. for at støtte op om børnenes trivsel, og samarbejdet mellem forældre og personale.
6.2 Det brede forældresamarbejde
Et velfungerende forældresamarbejde forudsætter gode relationer mellem forældrene og det pædagogiske personale. Et godt samspil mellem dagligdagen derhjemme og dagligdagen i dagtilbuddet bidrager til at skabe et dagtilbud af højere kvalitet, hvor der er et godt læringsmiljø, og hvor børnene trives og er glade for at være. Forældresamarbejdet styrkes ved en tillidsbaseret kommunikation og ved at hjemmet og dagtilbuddet udveksler unik viden om barnet.
Vi prioritere dialogen med forældre i hverdagen, omkring børnenes trivsel og udvikling, og vi vejleder gerne forældre i forhold til, hvordan de kan bidrage positivt til barnets læring og udvikling. Men vi har samtidig fået en opmærksomhed under Covid-19 pandemien, på at begrænse forældrenes reelle tilstedeværelse på stuerne, da vi oplever, at børnene bliver distraheret og får vanskeligere ved at fordybe sig i legen, hvis forældre afleverer og henter børn inde på stuerne. Det er derfor besluttet, i samarbejde med forældrebestyrelsen, at børnene bliver afleveret på legepladsen eller i garderoben om morgenen. Ligeledes kan forældre hente deres barn på legepladsen eller i garderoben. Vi evaluerer løbende vores praksis og inddrager forældrenes perspektiver på dette.
Ud over det bruger vi også Aula flere gange om ugen, hvor vi inddrager forældrene i deres børns oplevelser, læring og trivsel i børnehaven og vuggestuen. Vi lægger billeder ud, således at forældrene kan se, hvad deres barn laver i børnehaven, og vi bruger også billederne til at opfordre forældrene til at spørge ind til deres eget barns fortælling af, hvad det har lavet den pågældende dag. Det er forældrenes ansvar at holde sig orienteret og bakke op om det arbejde, der foregår i dagtilbuddet i forhold til barnets trivsel og læring.
Vi holder et forældremøde for alle forældre i børnehuset i maj måned, hvor vi følger op på børnenes trivsel og vores arbejde med dem. Med ønske fra forældrebestyrelsen, giver vi også forældrene et indblik i deres barns hverdag, og dette gør vi bl.a. ved at vise en lille film fra forskellige hverdagssituationer i Børnehuset. Det kan være en film, der f.eks. omhandler børn i relationer, følelser, nærvær, udfordringer, aktiviteter, leg, selvhjulpenhed, fællesskab, medbestemmelse, samarbejde, hygge mm.
Derudover holder vi, i oktober måned, en forældresamtale for de børn, der er startet i henholdsvis vuggestuen og børnehaven siden sidste oktober. I storgruppen tilbydes alle forældre en samtale. Ved yderligere behov tilbyder vi altid en forældresamtale.
Af andre traditioner i Børnehuset Islemark kan vi nævne fastelavn for børnene, sommerfest for børn og nærmeste familie, halloween for børnene og julefest for børn og nærmeste familie. Vi er ydermere i gange med at skabe tradition for en høstfest for bedsteforældre.
Vi sætter pris på at samarbejde med jer forældre, om det fælles ansvar vi har, for at jeres barn trives og udvikles. Vi skal, sammen, hjælpe jeres barn med at få lyst til at lege og lære i fællesskaber samt skabe et godt børneliv.
7. Børn i udsatte positioner
Det er en gave, at alle børnene i Islemark er forskellige. Alligevel så har de alle det til fælles, at de ønsker at være en betydningsfuld del af fællesskabet. Barnets sociale kompetence har dermed grundlæggende betydning for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi er derfor optaget af måden, hvorpå vi er sammen med det enkelte barn og børnegruppen, og ligeledes på samspillet mellem barnet og de øvrige børn.
At etablere et pædagogisk læringsmiljø for børn i udsatte positioner handler ikke om at trække et enkelt barn ud af det almene børnefællesskab for at lave en særligt tilrettelagt aktivitet med barnet. Det handler som udgangspunkt om, at børn i udsatte positioner skal udfordres tilpas og opleve mestring i forbindelse med blandt andet børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at udsatte børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for dem. Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er betydningsfuld for alle børn, men i særlig grad for børn i udsatte positioner.
Vores læringsrum er indrettet inkluderende så alle børn har mulighed for fordybelse og deltagelse på egne præmisser. Det betyder, at barnet altid kan trække sig fra en aktivitet, eller at den voksne kan bøje aktiviteten for at støtte barnets deltagelsesmuligheder. Vi giver børnene mulighed for at deltage på det niveau, der passer til barnet. Vi er som voksne bevidste om vores positionering i forhold til børnegruppen og det enkelte barn. Vi er til stede og guider ved behov.
F.eks. skulle en gruppe børn i børnehaven på tur. Der var et barn, der ikke ville med på tur. Den voksne siger til barnet, at hun har brug for hans hjælp på turen og til at dele veste og rygsække ud til de andre børn. Det ville barnet gerne, og efterfølgende ville det også med på tur.
Vi oplever ofte, at vi kan hjælpe barnet til at blive i aktiviteten, når vi giver det en rolle eller et ansvar. På denne måde oplever barnet, at der er brug for det, og at det er en betydningsfuld del af fællesskabet.
Vi arbejder med at skabe små grupper gennem dagen, da forskningen og vores erfaring viser os, at børnene trives, udvikles, dannes og lærer bedst i mindre fællesskaber. Her er der mere nærvær og tryghed til at turde byde ind og udfordre sig selv i f.eks. dialoger, relationer mm.
I Islemark har vi øje for de børn, der har brug for at kunne trække sig og holde pauser i løbet af dagen, for at kunne være en del af fællesskabet med de andre børn. Det er det pædagogiske personales opgave at hjælpe børnene med at regulere egne følelser, og til bedre at kunne mærke sig selv. Vi benytter den specialpædagogiske viden og erfaring vi har i huset, bl.a. fra vores sparring med PPR-teamet, til at give alle børn en tryg og betydningsfuld hverdag i Islemark. Vi benytter bl.a. piktogrammer og ”timetimer” til de børn der har brug for forberedelse samt støtte ved overgange fra en aktivitet til en anden.
Alle børn i Islemark har krav på at blive stimuleret samt blive, mødt med positive forventninger. Det er afgørende at vi, på linje med forventningerne til de øvrige børn, har positive forventninger til et barn i en udsat position.
8. Overgange
I Børnehuset Islemark arbejder vi hele tiden med at udvikle overgange. Børnene skal igennem mange overgange gennem deres liv, og det er vores ansvar, sammen med forældrene, at skabe de bedste rammer for en god og tryg overgang, hvad enten det er fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til SFO. Børn er forskellige og kan have forskellige behov. Det er derfor vigtigt, at vi er dynamiske og omstillingsparate i forhold til, hvordan vi støtter barnet bedst muligt.
I overgangen fra hjem til vuggestue prioriterer vi nærvær, omsorg og tryghed for både barn og forældre. Vi er i løbende og tæt dialog med forældrene i forhold til barnets trivsel og udvikling. Vi tilbyder en forældresamtale inden for det første år i vuggestuen.
I overgangen fra vuggestue til børnehave skaber vi tryghed for barnet gennem en indkøringsperiode på ca. 14 dage, hvor barnet kommer på besøg i børnehaven et par gange om ugen, og hvor længden af besøget øges gradvist. Dette foregår i et tæt samarbejde mellem det pædagogiske personale i børnehuset med barnet i fokus. Forældrene inddrages ved behov og/eller informeres løbende om forløbet og barnets trivsel. Vi tilbyder en forældre-samtale inden for det første år i børnehaven.
I overgangen fra børnehave til SFO samler vi, i børnenes sidste tid i børnehaven, alle børnene i en storgruppe. Her arbejder vi mere koncentreret med skoleforberedende læring, men fortsat med en legene tilgang.
Vi arbejder ligeledes meget med relationer i storgruppen, ved at lave- og tilbyde aktiviteter der åbner op for nye venskaber, så relationerne styrkes til de børn, der skal i samme skole. Dette giver barnet mere tryghed i overgangen til SFO. I vores samarbejde med SFO'ér og skoler, er vi blevet bevidste om, at det er vigtigere, at børnene fungerer i sociale relationer og samspil, end det er, at kunne skrive sit eget navn. Vi er derfor meget optaget af, at støtte børnene i deres personlige udvikling og dannelse. De skal blive hele mennesker, der ved hvordan man agerer sammen med andre børn og voksne. Derudover har vi fokus på, at børnene skal kunne forstå og handle på en kollektiv besked. Vi inddrager forældrene i deres barns relations dannelse, ved bl.a. at planlægge legegrupper for børnene, hvis forældrene ønsker dette, således at forældrene på skift holder legegruppe for en lille gruppe børn. Disse legegrupper er lavet med udgangspunkt i, hvem barnet skal starte i skole med. Det er forskelligt fra forældregruppe til forældregruppe, men vi oplever generelt stor opbakning fra forældregruppen.
Vi har et løbende samarbejde med de nærmeste SFO'ér, hvor vi har mulighed for at komme og besøge deres legeplads. Vi er også tilknyttet gymnastiksalen på Tinderhøj Skole, således at vi kan skabe tryghed og genkendelighed mellem børnene og SFO/skole. Børn forestiller sig mange ting, og det kan give ro at vide, hvordan en SFO, skole og lærer ser ud. En dag i foråret kommer der en pædagog fra SFO'érne på besøg i børnehaven, således at der er en genkendelig voksen, når barnet starter i SFO. Ligeledes tager vi på besøg i SFO'én en dag i løbet af foråret.
Vi er i løbende og tæt dialog med forældrene gennem hele året og vi tilbyder en forældresamtale i efteråret, med udgangspunkt i det overgangsskema, der skal følge med barnet i SFO og skole.
9. Lokalsamfundet
I Børnehuset Islemark bruger vi nærmiljøet meget, når vi skal på ture i naturen eller på kulturelle oplevelser. Vi har ladcykler der bruges af både vuggestue og børnehave, som gør det let og tilgængeligt at komme rundt og benytte Rødovres spændende faciliteter. Vi er beriget med en sø og lækre grønne arealer tæt på, men vi tager også på ture til volden, den lokale kælkebakke, forskellige legepladser, andre dagtilbud mm.
Vi bruger også de lokale butikker, når vi sammen med børnene, skal handle ind til at bage eller til vores maddage.
Børne og kulturforvaltning har et godt samarbejde med Rødovre bibliotek, i form af småbørnskulturpakken. Denne giver alle børn i Islemark mulighed for at se flere forskellige teaterstykker i løbet af året. Ligeledes tager vi til Børnefestivalen ved Rødovre Rådhus, der danner rammen for en pædagogisk dag for alle dagtilbud i kommunen.
Vi har et samarbejde med plejehjemmet Dorthe Marie hjemmet, hvor vi f.eks. besøger dem til fastelavn. Her kommer børnene udklædt og slår katten af tønden sammen med de ældre borgere. Dette giver et kendskab til den ældre generation samt grobund for nogle børnesamtaler, der kan omhandle familie relationer, barndom/alderdom, livet/døden, glæde/sorger mm.
10. Evalueringskultur (dokumentation)
I børnehuset Islemark arbejder vi fortsat på at få etableret en evalueringskultur, hvor vi, ved brug af metoderne f.eks. SMTTE-modellen, snaplog, praksisfortællinger og LTU, systematisk får evalueret vores læringsmiljø. Vores mål er at få skabt en evalueringskultur, hvor vi samler op på og lærer mere om, hvad der fungerer godt, og hvad vi gerne vil videreudvikle.
Evalueringen kan foregå både mundlig og skriftligt samt foregå både dagligt, ugentligt og månedligt. Vi ønsker at skabe rum til refleksion og vi har derfor etableret et udviklingsmøde, hvor pædagoger på tværs at stuer, sammen med ledelse og faglige fyrtårne, får mulighed for at evaluere og udvikle egen praksis. Ligeledes ønsker vi at sætte fokus på den daglige indre refleksion, så det pædagogiske personale i alle rutinesituationer tænker over “hvorfor gør vi, som vi gør”? “Hvilken virkning har det på børnegruppen”? og “er der noget, vi kan gøre anderledes”? Vi øver os på ikke at løse ting og udfordringer med det samme, men i stedet være nysgerrige og undersøgende, med indsamling af data til at underbygge grundlaget for den ønskede forbedring af pædagogisk praksis.
Både afdelingslederen i vuggestuen og i børnehaven har timer på stuerne, og kan dagligt fungere som sparringpartner til det pædagogiske personale, ligesom vi har tre medarbejdere, der er uddannet som faglige fyrtårne. De faglige fyrtårnes rolle bliver fortsat i samarbejde med ledelsen- at hjælpe personalet med at undersøge, udvikle og evaluere det pædagogiske læringsmiljø.
10.1 Gennemførelse af evaluering vinteren 2025
Hver pædagog skal i deres forberedelsestid lave minimum 2 smittemodeller på vores indsatsområder, disse skal genbesøges minimum en gang. Derudover vil vi bruge praksisfortællinger, statistikker, LTU og snaplog til evaluering af vores indsatsområder alt efter hvad der giver mening i forhold til det, vi ønsker at undersøge.